Dette er plastikmodelsæt i skala, som kræver samling og maling. De indeholder ikke maling og lim, medmindre andet er angivet.
Beskrivelse
Hawker Siddeley Harrier forbløffede verden med sin unikke evne til at lette og lande vertikalt ved hjælp af vektoreret tryk fra sin kraftfulde 8000 kg trykmotor. Flyet blev først testet som koncept i 1960 og gennemgik mange test- og modifikationsperioder, før det blev accepteret af Royal Air Force og andre nationer i 1974. De producerede Harriers brugte enten en Pegasus 6- eller 11-motor med 8000 eller 9750 kg tryk, og det var naturligt, at Royal Navy fandt anvendelse for denne type fly til deres flådeluftvåben. Forskellige politiske og økonomiske overvejelser forsinkede ordren på den “flåde-tilpassede” Harrier indtil maj 1975, hvor Admiralitetet bestilte 24 fly plus en T.Mk.4 i 1980.
FRS.1 adskiller sig fra sine landbaserede modstykker ved en modificeret næsesektion, der inkluderer et hævet pilotsæde og Ferranti Blue Fox-radar, samt hovedbevæbning bestående af Sea Eagle anti-skibsmissiler og AIM-9L Sidewinder luft-til-luft missiler. Martel eller Harpoon ASM’er kan bæres som alternativer til Sea Eagle, indtil sidstnævnte blev operationelle. Den første FRS.1, der fløj, var den første produktions-Sea Harrier den 20. august 1978, og prototypen fulgte i december 1978. Hjemstedet for Sea Harriers blev udpeget til Yeovilton Navy Base, og de modtog det første fly i juni 1979, hvor intensive flyvetests begyndte med “100/VL” eskadrillen fire dage senere.
Denne IFTU-enhed blev udpeget som 700A eskadrille i september 1979 og blev omdøbt til 899 eskadrille i marts 1980. Tre “Through-Deck” krydsere var bestilt til Sea Harrier-operationer: Invincible, Illustrious og Ark Royal, hvoraf den første blev taget i brug i juli 1980. Alle tre skibe blev udstyret med et “ski-jump” for at hjælpe med start med fuld last, og denne installation blev også tilføjet kommandoskibet HMS Hermes, da det fik tildelt en Sea Harrier-eskadrille. En lille eksportordre på Sea Harriers blev afgivet af Indien i november 1979 på seks FRS.51’ere og to T.60 træningsfly.
Sea Harrier, sammen med RAF’s GR3 Harriers, blev sat på prøve i kamp under Falklandskrigen. Den britiske Sydatlanten-styrke blev opbygget med tilføjelsen af GR3 og FRS.1 Harriers, hvilket bragte den samlede styrke op på omkring 40 fly på hangarskibene Hermes og Invincible. Sea Harrier (FRS.1) har ca. 30 % mere kontrol til lettere landinger og bedre udsyn over næsen; dog fungerede RAF’s GR3’ere godt i de overordnede operationer under konflikten, og begge fly udmærkede sig. Royal Navy Harriers var under konflikten malet i den nye “nedtonede” finish i mat havblå, mens RAF-flyene var i den ekstra mørke havelgrå farve. Med en marchhastighed på mach 0,9, en tophastighed på 1,25 og en landingshastighed på 0, er dette et sandt alsidigt kampfly.
Om modellen
1/48 skala plastikmodelsæt
Kræver til færdiggørelse: lim, maling og værktøj
Specialiseret version af Hawker-Siddeley Harrier
Brugt af den britiske Royal Navy med stor succes under Falklandskrigen
Luftbremsen kan vises åben eller lukket
