Carro Armato M13/40, ofte blot kaldet M13/40, var en italiensk mellemtung kampvogn, der blev brugt under 2. verdenskrig.
Den blev udviklet i 1930’erne og blev rygraden i de italienske panserstyrker i krigens tidlige faser.
M13/40 var kendetegnet ved et nittet skrog og en relativt lav profil, hvilket var typisk for kampvogne fra den æra.
Den var bevæbnet med en 47 mm hovedkanon, som effektivt kunne bekæmpe fjendtlige kampvogne og befæstede stillinger.
Kampvognen var også udstyret med flere maskingeværer til forsvar mod infanteri og fly.
Pansringen på M13/40 var tilstrækkelig for sin tid og gav beskyttelse mod håndvåben og granatsplinter.
Den var dog relativt tynd sammenlignet med andre nationers kampvogne under krigen, hvilket gjorde den sårbar over for kraftigere panserværnsvåben.
Kampvognen blev drevet af en dieselmotor, hvilket gav den god mobilitet i forskelligt terræn.
Den havde en tophastighed på omkring 48 km/t, hvilket muliggjorde effektiv manøvredygtighed i kampsituationer.
M13/40 var i aktion på forskellige fronter under 2. verdenskrig, herunder Nordafrika og Balkan.
Den spillede en væsentlig rolle i italienske militæroperationer, især i krigens tidlige faser.
På trods af sit bidrag havde M13/40 begrænsninger sammenlignet med andre nationers kampvogne.
Den tynde pansring og den relativt svage hovedkanon gjorde den gradvist forældet, efterhånden som krigen skred frem, og fjendens kampvogne blev tungere pansret.
Ikke desto mindre forbliver M13/40 et vigtigt stykke italiensk militærhistorie, der repræsenterer de italienske ingeniørers indsats og opfindsomhed under 2. verdenskrig.
Flere overlevende M13/40-kampvogne kan findes på museer og i private samlinger som en påmindelse om Italiens panserstyrker under krigen.
