Tornado-flyet opstod som et samarbejdsprojekt mellem Italien, Tyskland og Storbritannien for at producere et højtydende multirolle-kampfly. Det primære krav var dog at udvikle et topmoderne fly, der var i stand til at udføre penetrerende angrebsmissioner i lav højde. Dette behov blev opfyldt ved udviklingen af et tomotoret kampfly med vinger med variabel geometri. Tornado IDS (Interdictor / Strike) var den første version, der blev frigivet af det britiske Royal Air Force, betegnet som GR.1. Tornado IDS var et fly, der var ideelt egnet til angrebsroller, og det var den oprindelige version, der blev brugt af flyeskadrillerne i de tre lande, der udviklede flyet: det italienske Aeronautica Militare, det tyske Luftwaffe og britiske RAF. Tornado ECR (Electronic Combat / Reconnaissance) blev udviklet af Italien og Tyskland og var udstyret til at udføre missioner, der undertrykte fjendens luftforsvar (SEAD), samt til at udføre elektronisk krigsførelse og avanceret rekognoscering.
